Dette er en af de nemme. Og så smager den helt fantastisk.
Hovedingrediensen er kød.
Oprindeligt blev der brugt enten lamme- eller oksefars, men kødbollerne er nu heller ikke ringe, hvis de er lavet på svinefars. Så kødvalget er dit…
Du skal bruge:
KØDBOLLER:
500 g. fars (lamme-, okse- eller svine-)
1 løg, skåret i tern
2 fed pressede hvidløg
En dusk hakket persille (og gerne frisk)
½ tsk kanel
½ tsk koriander
½ tsk ingefær
1 tsk paprika
1 ½ tsk salt
SAUCE:
1 dåse hakkede tomater.
1 lille dåse tomatpure
2 dl vand
1 tsk gurkemeje.
Sådan gør du:
Varm ovnen op til 200○ C.
Bland alle ingredienser til kødbollerne i en stor skål og form så kødbollerne. Lav dem på størrelse med en valnød. Sørg for at du laver dem faste nok, ellers risikere du at de skilles ad i saucen.
Put kødbollerne i et ildfast fad.
Mix ingredienserne til saucen i en skål og hæld saucen over kødbollerne.
Sæt fadet i ovnen. Efter 30 minuter er kødbollerne færdige.
Server med cous-cous eller ris. Og selvfølgelig grøntsager!
Håber det smager!

Skriv en kommentar